
Procesoptimering
Vi hjælper din virksomhed med spildevandet, så der er mindst besvær og bedst økonomi.
Vi hjælper din virksomhed med at optimere spildevandsprocesser, så du opnår bedre økonomi og minimalt ressourceforbrug. Vi designer, sammensætter, udvikler og tilpasser løsninger, der sikrer compliance med miljøkrav og giver frihed til uforstyrret produktion.
Vores eksperter kombinerer avancerede teknologier som membranfiltrering, biologisk rensning og ionbytning for at skabe den optimale proces til netop dit spildevand. Med vores hjælp kan du reducere driftsomkostninger, genanvende værdifulde ressourcer og sikre et godt forhold til miljømyndigheder og forsyningsselskaber.
Compliance og frihed til produktion
Vi ved hvordan et godt forhold til forsyningsvirksomhed og miljømyndighed giver ro i maven. Det giver frihed til produktion.
Og vi ved hvor vigtigt det er at forholde sig til hvordan variation i produktionen kan give store ændringer i spildevandets sammensætning og mængde. Vi undersøger hvordan renseprocesser kan kombineres, så det holder vand i alle situationer.
Vi har samtidig et blik for hvor i produktionen vandet spildes og hvor indholdet tilføres – steder hvor decentrale løsninger kan give større værdi.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?Â
Vores projektmodel har business-casen som centrum, og der arbejdes analyse- og eksperimentelt iterativt med at afklare forbehold, antagelser, usikkerheder og ubekendte.
Vi kan derfor afprøve alle tænkelige processer på dit vand i en skala hvor der er fleksibilitet til at ændre og tilpasse.
Fx kombinationer af følgende:
- Biogasprocesser (vandrensning med gasproduktion, gasudbytte på spild/biprodukt)
- Membranfiltrering (RO, UF, NF, MF)
- Biologisk rensning (højrate COD og kvælstof, sæber, miljøfremmede stoffer, antibiotika og organiske opløsningsmidler)
- Ionbytning (tungmetal, kloridfjernelse etc.)
- Fældning og flokkulering (COD, emulgeret fedt/olie, tungmetaller)
- Filtreringsprocesser (båndfiltrering, filterpresse, rotationsfilter etc.)
- Faseseparation (flotation, centrifugering, dekanter, lamelseparator etc.)
- Elektrodialyse (fjernelse af ioner, salte, tungmetaller)
Vi har testfaciliteter i en skala hvor det giver mening at udforme og tilpasse den rigtige løsning, og ikke kun afprøve en færdig løsning fra én leverandør.