REECirkEL: Nyt liv til sjældne jordarter i elektronikaffald
Sjældne jordarter er en uundværlig ressource i moderne elektronik, men under 1 % fra europæisk elektronikaffald bliver i dag genanvendt. Med partnerskabet REECirkEL samler Teknologisk Institut aktører fra hele værdikæden for at skabe et cirkulært kredsløb, hvor sjældne jordarter som neodym i elektronikaffald effektivt kan genanvendes.
Baggrund: En kritisk ressource på spil
Sjældne jordarter (Rare Earth Elements, REE)Â er afgørende for fremstilling af et væld af elektronik, fra højtalere og høretelefoner til elbiler og grønne teknologier. Men i 2023 blev 94Â % af de sjældne jordarter, som blev brugt til produktion af elektronik i Europa importeret fra lande uden for EU. Denne afhængighed gør Europa sårbar over for forsyningsforstyrrelser og geopolitiske risici.
Samtidig vokser mængden af elektronikaffald markant, og dyrebare ressourcer går tabt. Uden effektive genanvendelsesmetoder risikeres både økonomiske tab og alvorlige miljømæssige konsekvenser.
Projektet: Vejen mod cirkulære sjældne jordarter
REECirkEL er et partnerskab mellem danske og internationale virksomheder og vidensinstitutioner – støttet af Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationsprojekt (MUDP). Projektet skal vise vejen mod en mere cirkulær udnyttelse af sjældne jordarter i afskaffet europæisk forbrugerelektronik. Ambitionen er at udvikle og afprøve nye teknologier til sortering, separation og oprensning, så sjældne jordarter som neodym kan udvindes fra udtjente produkter og genbruges i nye komponenter.
Projektet sætter særligt fokus på magneter i forbrugerelektronik, hvor de værdifulde materialer traditionelt tabes i affaldsstrømmen – ofte på grund af manglende sorteringsteknologier. På trods af den nuværende genanvendelsesrate på under 1 %, er potentialet for udvinding langt større.
Nye løsninger og partnerskaber på tværs af værdikæden
For at realisere dette potentiale forener REECirkEL elektronikproducenter, affaldshåndtører og opabejdere i et stærkt partnerskab, for sammen at udvikle og teste:
- Optimerede modeller til sortering af elektronikaffald
- Avanceret separation og oprensning af sjældne jordarter
- Nye forretningsmodeller for et cirkulært kredsløb i elektronikindustrien
Målet er at sikre løsninger, der både er teknologisk robuste, økonomisk bæredygtige og lette at skalere. Samtidig er ambitionen at styrke dansk innovation og vækst inden for grøn teknologi.
I REECirkEL projektet er nøgleaktører fra hele værdikæden gået sammen for at etablere et cirkulært kredsløb, hvor sjældne jordarter som neodym kan udvindes og genanvendes fra elektronikaffald. Â
Store miljøgevinster
Sjældne jordarter udvindes i dag primært gennem energikrævende minedrift, som belaster klima og miljø. Ved at skabe muligheden for genanvendelse af 2.000 ton neodym, der årligt går tabt i EU, kan projektet spare op til 110.000 ton COâ‚‚-ækvivalenter og reducere vandforbruget med hvad der svarer til ca. 34.000 olympiske svømmebassiner. Samtidig kan projektets resultater bidrage til en mere bæredygtig og selvforsynende europæisk værdikæde for sjældne jordarter – ikke mindst i lyset af nye fund i f.eks. Sverige og Grønland.
EU’s ambitioner og forsyningssikkerhed
REECirkEL-projektet lanceres på et tidspunkt, hvor EU netop har hævet ambitionerne for genanvendelse af kritiske råmaterialer. I 2023 blev 94 % af de sjældne jordarter til europæisk elektronikproduktion importeret fra lande uden for EU – primært Rusland, Kina og Malaysia. Derfor vil øget genanvendelse inden for EU styrke forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af eksterne leverandører.
Med EU’s Critical Raw Materials Act fra 2024 er der sat et konkret mål om, at mindst 25 % af sjældne jordarter skal genanvendes inden 2030. Dette politiske fokus skaber stærke incitamenter for at fremme cirkulære løsninger og øge forsyningssikkerheden af de materialer, der er fundamentet for fremtidens teknologier.
Fakta om sjældne jordarter
- Rare Earth Elements (REE) omfatter 17 grundstoffer, som første gang blev klassificeret som kritiske råmaterialer i EU i 2011.
- Neodym (Nd) og dysprosium (Dy) er særligt vigtige for magneter i elbilsmotorer, vindmølleturbiner, højtalere og høretelefoner.
Sjældne jordarter udgør 97 % af de ikke-genanvendte kritiske materialer i elektronikprodukter – heraf står neodym for cirka 60 %.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektetsitel:Â
REECirkEL – Rare Earth Elements in Circular Electronics
Projekttype:Â
Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationsprojekt (MUDP)
Projektsum:Â
9.244.829 kr.
Projektperiode:Â
2025 til 2027
Partnere:Â
Teknologisk Institut (projektleder), Bang & Olufsen, Eldan Recycling, H.J. Hansen Recycling, Electronic Reuse and Recycling, JGI-Hydrometal, REEtec
Understøttede verdensmål:
 Â
Â