6 konstruktive måder at reagere på i konflikter

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

6 konstruktive måder at reagere på i konflikter

6 konstruktive måder at reagere på i konflikter

3 min.

At håndtere konflikter er noget, som mange  kæmper med eller endda forsøger at undgå, da det ofte kan føles ubehageligt at være i en konflikt. Men det hjælper sjældent at ignorere problemet, og med de rette værktøjer er det faktisk muligt at finde konstruktive løsninger på konflikter. I denne artikel giver vi tips til, hvordan du kan forsøge at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

Konflikter kan opstå på mange måder og i mange forskellige situationer, og de fleste vil i løbet af arbejdslivet støde på konflikter med kolleger eller chefer, som kan påvirke ens arbejdsglæde eller faktisk kan ende med at være en hindring i forbindelse med udførslen af ens arbejde. Konflikters karakter kan variere. Det kan være en mindre konflikt, som er nem at løse, men det kan også være noget, der måske bygger sig op over tid, eller som bare er en udfordring at overkomme på grund af forskellige perspektiver.

Det er derfor en god idé at have en værktøjskasse, som man kan dykke ned i, hvis konflikter spænder ben for arbejdet. Der er nemlig meget, man selv kan gøre, for at finde en løsning på konflikterne, hvis man blot er konstruktiv. 

 Vi har samlet 6 konstruktive måder at reagere på i konflikter:

1. Se det fra et andet perspektiv

Forestil dig, hvad den anden person tænker og føler. Spørg med åbne spørgsmål og sæt dine antagelser til side. Omformuler, omsæt eller opsummer, hvad du mener, der er blevet sagt. Vis empati, og lad den anden person vide, hvornår du forstår ham eller hende. Og bed om eksempler for at afklare problemerne, når du ikke forstår. Sørg for at lytte aktivt og giv plads til at høre den anden parts udlægning.

2. Fokusér på løsninger

Gør det til din prioritet at være løsningsorienteret. Forsøg at identificere begge parters motiver, mål og dagsordener. Kom i fællesskab på løsninger uden at evaluere dem. Udtryk et alternativt synspunkt i form af et spørgsmål som fx: ”Ville en anden løsning være X?”. Vigtigst af alt, vær villig til at gå på kompromis. Det er vigtigt, at du forsøger at imødekomme den anden part, og det kræver muligvis kompromisser. Ved at vise vilje til kompromisser viser du også modparten, at du er villig til at tage ansvar for konflikten, og at du ønsker, I løser den.

3. Kommuniker åbent og ærligt

Tal ærligt og direkte til den anden person. Vælg dine ord omhyggeligt, og hold dem høflige og professionelle. Forklar, hvordan du føler og hvorfor. Ved at kommunikere åbent og ærligt undgår du, at der opstår misforståelser eller endda tillidsbrud mellem jer. Hvis ikke du er åben og ærlig risikerer du, at konflikten ikke kan løses. Og forsøg ikke at lade dine egne ”knapper” forstyrre processen. Hvis du har brug for en timeout, tag en!

4. Tag det første skridt mod forsoning

Prøv at reparere følelsesmæssige skader forårsaget af konflikten, ved at få kommunikationen startet igen. Spørg dig selv: ”Hvordan ønsker jeg at blive set på efter konflikten?”. Giv udtryk for, at du oprigtigt ønsker at forstå. Tag ansvar for dit bidrag i konflikten, og spørg, hvad du kan gøre for at rette op.

5. Sæt tid af til at reflektere over situationen

Denne refleksion vil hjælpe dig med at finde den bedste måde at komme videre på. Bemærk din første reaktion på konflikten og overvej, hvorfor du svarede, som du gjorde. Hvad fungerede godt, og hvad kunne du have gjort anderledes? Det kan være værdifuldt at reflektere over forløbet, så man lærer af det til potentielle fremtidige konflikter. 

6. Vær fleksibel og tilpas dig

Det er vigtigt at se fremad, ikke tilbage. Forsøg at fokusere på noget optimistisk ved f.eks. at give udtryk for, at det nok skal løse sig. Søg efter sympatiske kolleger eller venner, når du har behov for at ”læsse” af, og spørg andre til råds, hvis det er en udfordring at få løst konflikten. Hvis mulighederne for at forene eller løse konflikten opstår, så udnyt dem. Vær professionel i din holdning, ord og adfærd.


Vil du vide mere?

Konflikter er en uundgåelig del af arbejdspladsen, men ved at bruge disse strategier kan uenighederne blive kortvarige. Vil du vide mere om konflikthåndtering? Gennem kurser og kompetenceudvikling kan du lære meget mere om konflikter, hvordan du mindsker/undgår dem og ikke mindst, hvordan du løser de konflikter, der ikke kan undgåes.