
Spot på spildet gav arbejde til flere
DinnerdeLuxe leverer hver dag fra deres centrale køkkener flere tusinde kuverter ud af huset til frokostordninger i virksomheder rundt om i landet. Derudover står de for driften af kantiner hos store virksomheder som fx Arla. Og netop Arla er en af de nye kunder hos DinnerdeLuxe, en kunde, der under forhandlingerne blandt andet lagde vægt på arbejdet med madspild.
âDe store kunder som fx Arla er meget optagede af madspild som en del af deres miljøarbejde, og derfor står vi stærkt i forhandlingerne med vores kunder, når vi kan fremvise flotte resultater af vores arbejde med madspildâ siger direktør René Laursen og fortsætter:
âVi har brugt AgroTechs weblog til at dokumentere spildet, og det har virkelig givet et godt overblikâ.
Køkkenchef i Århus, Dorthe Kern, er en af dem, der har brugt webloggen i praksis, og hun siger:
âDen er supernem at bruge og med det overblik, vi får, har vi kunnet tilpasse menuerne meget bedre og har fået mere tilfredse kunderâ siger Dorte Kern og uddyber:
âVi havde en kunde, hvor vi igennem længere tid havde haft problemer med at skyde os ind på de rette mængder, og vi var i daglig kontakt med dem. Men efter vi begyndte at måle spildet, blev det meget lettere for os at justere mængden, så nu kører det bareâ slutter Dorthe Kern.
Â